Hvad gør du, hvis du smækker dig ude?

Hvad gør du, hvis du smækker dig ude?

Tanken om at smække sig ude er en ubehagelig en af slagsen, men den er desværre ultra relevant for en stor del af befolkningen, da rigtig mange hjem og særligt lejligheder opererer med smæklås, hvor døren bare skal smækkes og så kan den ikke åbnes udefra. Det betyder, at man kan komme til at smække sig ude, hvis man har glemt nøglen eller tror, at man kan nå ned med skrald, inden døren smækker, og så sidder man naturligvis i saksen, så hvad gør man?

 

Kontakt din låsesmed

Hersted Låseservice er en af de mange låsesmede, der har specialiseret sig i at hjælpe folk, når de har smækket sig ude af deres hjem eller andet, og hvis du står i opgangen og ikke kan komme ind i din lejlighed, så er der kun en mulighed, og det er at ringe til dem. Jo, du kan forsøge at komme ind af andre veje, hvis du bor lavt og har en altan eller et åbent vindue, du kan klatre ind af, men det ser ikke bare suspekt ud, men kan også hurtigt blive farligt for dig, så hold dig hellere til de legitime løsninger.

 

Hvordan foregår det så, når du kontakter din låsesmed? Det er heldigvis langt fra elle, der har haft brug for at lære om dette, men det er ikke desto mindre en god viden at have, så du ikke bliver unødigt bekymret, hvis du en dag får brug for hjælp. Forløbet er typisk sådan, at du ringer til din låsesmed og fortæller, at du er smækket ude, og han kommer derefter hurtigt ud til dig, hvor han så bruger sit grej for at åbne låsen. Inden da beder han om at se en form for ID, så han ved, at han ikke åbner døren til en andens bolig, men at det rent faktisk er dig, som bor, hvor du siger.

 

Gode råd for at undgå at blive smækket ude

Hvordan undgår du så at blive smækket ude af dit hjem? Ja, der er selvfølgelig ingen garanteret løsning, da det kan ske for alle, at de på et tidspunkt glemmer nøglen, eller døren smækker hurtigere end de tror, men der er dog alligevel et par gode råd.

 

Det første er, at du faktisk bare skal lade være med at tro, at du kan nå det ene eller det andet, før døren smækker, så hvis du skal ud af dit hjem, så gør det til en vane at have nøglen med. Dette bringer mig til det andet gode råd, der er, at du med fordel kan beholde nøglen i din jakkelomme eller taske frem for at lægge den løst i entréen, hvor du hurtigere kan glemme den. Det er sværere at glemme at tage en jakke eller taske på, når du skal ud, end det er at glemme at putte nøglen i lommen hver gang, da vi typisk husker større ting oftere, og du kan på denne måde minimere risikoen for at havne i opgangen uden din nøgle på dig.