Sådan forbereder du dig på din rejse til USA

Sådan forbereder du dig på din rejse til USA

Tænker du på at rejse til USA? Drømmer du dig hen til palmealleer, farverige dinere eller måske fantastiske forlystelsesparker? I så fald er der nogle forskellige ting, du skal overveje, inden du bestiller din rejse til pulserende New York, ikoniske Los Angeles eller måske The Magic City Miami.
Ved du for eksempel hvad du absolut vil nå at opleve? Eller har du styr på, hvad dit ESTA er, og hvordan du ansøger om det inden afrejse?
Her kan du læse mere om, hvordan du forbereder dig på en fantastisk rejse til store, vilde USA.

Husk at ansøge om dit ESTA før afrejse til USA
ESTA er en rejsegodkendelse, som du som dansk rejsende får brug for ved en visumfri indrejse til USA.
Din ESTA-ansøgning skal godkendes, før du kan passere security i lufthavnen, men selvom godkendelsen som oftest gives i løbet af en enkelt arbejdsdag, kan den være smart at have i hus i god tid.
Kunne man forestille sig en dårligere start på ferien end at misse sin flyafgang? Det kan du desværre risikere, hvis din ansøgning uheldigvis bliver tildelt den såkaldte “pending”-status.
En god anbefaling er, at du senest ansøger om ESTA 72 timer forinden check-in. Herefter kan du i løbet af to år frit rejse over Atlanten og tilbringe op til 90 dage i staterne af gangen.
Alverdensrejser kan du finde endnu flere svar på, hvad ESTA er, samt hvordan du ansøger.

Vælg dine oplevelser med omhu, så du får mest muligt ud af din rejse
Er du til mojitos, salsalektioner og VIP-fester? Eller ser du i højere grad dig selv komme sejlende i en sumpbåd blandt eksotiske fugle og vilde alligatorer?
Din rejse til USA kan indeholde alt mellem himmel og jord, og hvad du ender med at kaste dig – og dine penge – over, vil ofte udgøre essensen af din rejse. Derfor er det også vigtigt, at du får valgt helt rigtigt, når rejsens indhold bestemmes.
Allerede hjemmefra kan du for eksempel læse om andres anbefalinger til oplevelser på din rejsedestination. Det kan være en fordel at sammenligne oplevelser med priser og med dine egne forventninger til turen. På den måde kan du strikke en mindeværdig tur sammen fyldt med højdepunkter, og du undgår bøvl med budgettet og skuffelser over sløve turistmål.